Handelsbetingelser
Hingstestationens betingelser er udarbejdet efter ‘Regler for autoriserede hingstestationer’ fastsat af Landsudvalget for Heste og gældende lovgivning, der regulerer området.
Generelle vilkår
Disse handelsbetingelser gælder for alle aftaler mellem Kraghede Fjordheste og hoppeejer vedrørende inseminering, opstaldning, køb af sæd og andre relaterede tjenester.
Ved at benytte vores services accepterer hoppeejer de gældende betingelser.
Betalingsbetingelser
Alle priser er inklusiv moms, medmindre andet er angivet.
Første rate forfalder ved første inseminering. Anden rate faktureres 70 dage efter sidste inseminering, medmindre der foreligger en negativ drægtighedsattest fra en dyrlæge, som skal fremlægges af hoppeejer.
Ved forsinket betaling forbeholder vi os retten til at opkræve et rykkergebyr på 100 kr. og spærre indberetning hos SEGES, indtil det skyldige beløb er betalt.
Ansvar
Kraghede Fjordheste kan ikke holdes ansvarlig for manglende drægtighed, fejl ved fosteret eller afkommet, eller hændelige skader, sygdomme eller tab i forbindelse med opstaldning, inseminering eller drægtighed.
Hoppeejer er ansvarlig for eventuelle dyrlægeomkostninger ved tilkaldelse i forbindelse med sygdom eller skader
Kraghede Fjordheste er ikke ansvarlig for, at den af hoppeejer valgte inseminør eller dyrlæge, kontrollerer at sædleverancen ved anvendelse overholder den gældende regulering for kvalitet.
Bedækningsbetingelser
Der foretages sædfordeling uden ekstra omkostninger for hoppeejerne, som er opstaldet på hingstestationen.
Tilkaldelse af dyrlæge foretages kun efter aftale med hoppeejer. Ved akut sygdom forbeholder Kraghede Fjordheste sig dog ret til at rekvirere dyrlæge.
Vores hingste deltager i konkurrencer og udstillinger - inseminering med kølesæd kan derfor finde sted på stationen i få perioder af bedækningssæsonen.
Manglende drægtighed eller fejl ved foster/føllet
Manglende drægtighed ved brug af sæd fra Kraghede Fjordheste eller eventuelle fejl ved hoppens afkom medfører ikke, at den anvendte sæd eller insemineringsforsøget betragtes som mangelfuldt.
Kraghede Fjordheste bærer intet ansvar for hoppens hændelige undergang, forringelse, pådragne skader eller lignende, hverken under opstaldningen, insemineringen eller drægtigheden og efterfølgende.
Ved manglende drægtighed i bedækningsåret, fås 1. rate det efterfølgende år med 50 % rabat. I tilfælde af manglende drægtighed ved hingste med kun 1. rate, kan der året efter insemineres til rabat på 50 % ved en hingst med samme vilkår.
Reklamationsret
Fortrydelsesret
Eftersom der er tale om en specialordre, gives der ikke 14-dages fortrydelsesret.
Rettidig levering
Ved bortkommende eller manglende levering af sædleverancer med ‘samme dag levering’ eller GLS , er det ikke muligt, at drage Kraghede Fjordheste til ansvar eller opkræve erstatning for den gene og økonomisk gene det måtte give køber.
Tjenester relateret til inseminering og bedækning kan ikke refunderes efter påbegyndelse.
Forretningsbetingelser for transportsæd/ kølesæd
Alle omkostninger i forbindelse med inseminering og fragt afholdes af hoppeejer. Fragtomkostninger varierer ved forsendelse af transportsæd.
Køber er ansvarlig for, at sædleverancen ikke anvendes til videresalg.
Køber er ansvarlig for, at inseminør eller dyrlæge kontrollerer at sædleverancen overholder de gældende regler.
Køber er ansvarlig for, at følgesedlen med underskrift fra inseminør eller dyrlæge returneres via kontaktformularen til Kraghede Fjordheste.
Rabatordninger og gavekort: Rabatordninger og gavekort er gældende under forudsætning af rettidig betaling. Ved udsendelse af betalingspåmindelse eller rykker fra Kraghede Fjordheste frafalder eventuelle rabataftaler.